We walk er en del af DGI og DIF’s ‘Bevæg Dig For Livet’-koncept, der drejer sig om at få flere danskere til at bevæge sig sammen – ude, hvad enten det er med familie, nabo, kolleger eller kammerater.
Derfor arrangerer Møns Løbe- og Motionsklub to ture i We Walk ugen i uge 41 med start fra Stege Torv kl. 17.00.
Mandag den 9. oktober inviterer vi alle interesserede på en gåtur på cirka 5 km ud omkring Jordbassinerne. Det er muligt at få en varm kop kaffe med på turen “To Go”.
Fredag den 13. oktober inviterer vi alle interesserede på tur rundt om Sundhedssporet i Stege Skov. Turen er 6,5 km. Man kan få en varm kop kaffe med til gåturen.
God motion i hyggeligt selskab.