Æblernes Dag – Børneløb

Fredag den 20. oktober gennemfører Handelsstandsforeningen og Møns Bank Æblernes Dag i Stege med aktiviteter for alle – også for børnene, der får deres eget Børne Æble Løb

Børne Æble Løbet arrangeres af Møns Løbe- og Motionsklub. Ruten er på cirka 1 km, som kan løbes så mange gange på en time, som man vil.

Der er start kl. 11.00 fra en stand på Torvet udenfor Møns Bank.

Vi vil få brug for en del hjælpere til at stå post på ruten, så vi kan få alle børn sikkert igennem, så har du tid, vil vi være rigtig glade for hjælp.

En god æbledag med oplevelser – helt gratis
Smag mindst 30 forskellige sorter dyrket på egnen – også meget sjældne med lokale rødder.
Beskær dit æbletræ – rigtigt og få dine egne æbler sortsbestemt.
Hør spændende foredrag om æblet i kunsten, og om hvilke æbletræer du skal dyrke i haven…

…og meget meget mere.

Butikkerne i byen er i æblehumør og har masser af gode tilbud.