Gratis børneløb

Tirsdag den 9. juli klokken 14.00 – 15.00 inviterer Møns Løbe– og Motionsklub alle børn i alderen fra 4 – 12 år til et hyggeligt 2-kilometer løb under Tirsdagsmarkedet samme dag.

Der er start og mål på Gåsetorvet, der ligger for enden af Storegade op mod volden. Ruten er cirka 2 kilometer langt, og man kan løbe så mange runder, man vil, lige til klokken 15.00.

Kom i løbet af tirsdagen og få et startnummer, så du er klar kl. 14.00. Vi er på pladsen og i gaden hele tirsdagen.

Der er vejvisere på ruten, så alle kommer godt tilbage til mål, men man må også gerne tage en voksen med.

Løbet er gratis, og du får en medalje, en flaske vand og et stykke frugt for indsatsen.

Vi glæder os til at se rigtig mange glade børn.

Med stor løbehilsen

Møns Løbe-og Motionsklub