Kilde: DGI
Etape Møn er motionsløbet for dig, der har hang til terrænløb, smukke naturoplevelser og en hyggelig atmosfære.
Etape Møn afholdes fra mandag – fredag i uge 31 (d. 31. juli – 4. august 2023).
Etape Møn byder deltagere på alle niveauer velkommen til en uge fyldt med udfordrende og varierede oplevelser i Møns smukke natur.
Hver aften byder på en ny rute, og den fulde oplevelse får du ved at deltage i alle fem etaper svarende til maratondistancen på 42,195 km.
Vi kalder Etape Møn for ”Danmarks langsomste etapeløb”. Alle etaper bringer nemlig deltagerne helt tæt på naturen, og ruterne udvælges nøje, så vi sikrer masser af løb og gang på skovstier, trailspor, sandstrand, stenstrand og ikke mindst de barske stigninger ved Møns Klint og Mandemarke bakker.
Der sættes med garanti ikke personlige hastighedsrekorder til Etape Møn, men til gengæld får du en række unikke oplevelser på kanten af naturen.
Etape Møn er Danmarks eneste etapeløb, hvor du også kan gå præcis de samme fem etaper.
I 2022 benyttede en rigtig pæn flok deltagere sig af denne mulighed og vi håber, at endnu flere vil gå med i 2023.Du kan også tilmelde dig tre valgfrie etaper eller udvælge netop den ene etape og oplevelse du er mest nysgerrig efter at opleve.