Email 01-12-2021
Vinnie
Walk & Talk søndag den 5. december
Jeanett har lavet opslag om gå - og løbetur på søndag den 5. december.
Der er start fra Tønden i Ulvshale kl. 10 - og der er en kop gløgg bagefter.
Vel mødt til en god tur.
Vinnie
Email 31-10-2021
Vinnie
Endnu et lille arrangement: Tempogåtur
Tirsdag den 2. november vil Niels tage os med på en Tempogåtur rundt i Stege 7-9 km. Og det er bestemt også for løberne!
Vi mødes som sædvanlig ved Stege Skole kl. 18.30.
Mød op til en god og anderledes træningstur.
Vinnie
Email 14-10-2021
Vinnie
Kære alle
Som I ved, har vi aflyst træningslejren. I stedet besluttede vi i bestyrelsen at lave en gå/løbetur på Klinten lørdag den 30. oktober fra kl. 10.00 - til ca. 12.00. Start og slutsted er Havrelukket.
Programmet er flg:
Kl. 9.30 er der opsamling ved Rema 1000. Her fylder vi biler op og kører samlet til Havrelukke.
Kl. 10. mødes vi ved Havrelukke ( hvis der er nogen, der kører direkte ).
Herfra er der mulighed for såvel en gåtur som en løbetur, hvor vi blandt andet kan prøve ruten til vores Crossløb den 14/11.
Kl. ca 12 mødes vi alle ved Havrelukke, hvor vi skal grille en pølse med tilbehør og slutte af med kaffe/kage.
Vi håber, at der er mange, der har lyst til dette lidt mere afgrænsede arrangement.
Af hensyn til planlægning af traktementet, vil jeg gerne have tilmeldinger her på mailen senest tirsdag den 26. oktober.
Vel mødt til en hyggelig lørdag formiddag.
På bestyrelsens vegne
Vinnie
Email 27-09-2021
Vinnie
Kære alle
Søndag den 3. oktober er første søndag i oktober og dermed også tid for en efterårs Walk and Talk
Jeg håber, at der er nogen, der har lyst til til gåtur Langø rundt. Det er en tur på 10 km. Turen kan naturligvis også løbes.
Vi mødes ved Rema 1000 i Stege kl. 9.30, hvor vi fylder biler op og kører samlet til Langø.
Giv mig gerne et praj, om du har tid og lyst til denne tur, så vi har en ide om, hvor mange vi bliver:-).
Bedste hilsner og på gensyn
Vinnie
Email 25-04-2021
Vinnie
Kære alle
Vel vidende at der sker en del næste weekend vover vi at foreslå en Walk and Talk på søndag den 2. maj, første søndag i maj.
Det bliver "bare" en tur i Ulvshale skoven. Det er nemt at komme hertil, og vi behøver ikke fylde biler op, så vi kan stadig tage coronahensyn. Vi beslutter ruten, når vi ser, hvor mange vi bliver, men vi satser på en tur på en 12-14 km, men der vil jo altid
være mulighed for at korte den af.
Husk at turen også kan løbes.
Vi mødes ved Tønden kl. 10, og tag gerne en bid mad og noget at drikke med.
På gensyn på søndag.
Vinnie
Email 03-03-2021
Vinnie
Kære ALLE ...ud på Camønoen...
I den næste periode må vi forberede os på at lukke op og ned i antal af, hvor mange vi må gå- og løbe sammen. MEN det er FORÅR og vi skal ud i naturen. og nu skal I være de aktive...
Konkurrencen strækker sig over MARTS, APRIL og MAJ måned 2021. I skal invitere hinanden med på gå- eller løbeture på hele eller dele af Camønoruterne. Det kan være i dagtimerne eller i weekenderne, der hvor det passer jer bedst.
Skriv til mig -gerne på dette opslag eller endnu bedre lav opslag på siden, når I skal afsted eller når I har været afsted. læg rigtig gerne billeder op fra turene.
skriv hvor langt I har gået og løbet, så tæller jeg sammen og holder regnskab. I slutningen af Maj 2021 udnævner vi en eller en gruppe af vindere og finder en lækker præmie
HJÆLP hinanden med at komme afsted og skriv hvis I har brug for hjælp til at lave opslag.
SMS 23931856 mail: jeanettfalken@gmail.com eller messengers
Jeanett
Email 01-03-2021
Vinnie
Hej med jer
Så kan vi igen mødes op til 25 på èn gang. Dejligt. Vi skal dog stadig passe på hinanden og holde afstand!
Vi vil derfor opfordre til, at vi på tirsdag den 2. marts mødes kl. 18.30 ved skolen - næsten som i "gamle dage".
Selv med de mest optimistiske briller, så tror jeg ikke, vi bliver flere end 25:-). Skulle det ske, så må vi dele os i 2 grupper!
Når vi har hilst på hinanden og måske lavet lidt fælles opvarmning, så fordeler vi os i de sædvanlige grupper - gåhold, 6, 8 og 10 km.
Aftenens tur bliver den sidste bogstavjagt i denne omgang. Jeanett har lige en sidste runde til os. Den vil blive lagt op i løbet af dagen.Mange af os har heldigvis været igang, alene eller i mindre grupper i denne seneste nedlukningsperiode, men jeg håber,
at I vil dukke op på tirsdag til den første fælles samling i lang tid. Så må vi se, om vi allerde fra tirsdag den 9. marts skal starte med tovholdere på de enkelte hold. Lad os se, hvor mange vi bliver!
På gensyn i morgen tirsdag.
Vinnie
Email 10-01-2021
Vinnie
Kære alle medlemmer
Dagene bliver længere, og vi går mod lysere tider, men Coronaen spøger stadig. Som jeg skrev i forbindelse med kontingentopkrævningen, så må vi slå vores lid til vaccinen.
Restriktionerne betyder, at vi stadig må løbe/gå sammen men hver for sig. Det er i hvert fald udsigten for de kommende tirsdage, og da vi jo skal ud og bevæge os, så vil vi opfordre jer til en ny udfordring de næste 3 uger, altså resten af den mørke januar.
Og i øjeblikket har vi jo ikke rødvinslisten til at holde os i gang. Den er suspenderet, til vi igen kan mødes samlet om tirsdagen. Vi håber, den kommer i gang igen!
Vi skal tælle skridt, og det er både skridt i forbindelse med løb, gang og de skridt der bare gås i løbet af en almindelig dag. Der vil så blive lidt præmier hver uge, både til dem med flest skridt men også lodtrækning, for formålet er bare at være med i en
eller anden udstrækning.
Denne gang vil jeg prøve at holde styr på tilbagemeldingerne.
Det I skal gøre: Noter jeres skridt hver dag og tæl dem sammen søndag aften. Herefter sender I en mail til mig med antal. Det vil sige søndag den 17, søndag den 24 og søndag den 31. januar.
I hver af ugerne efter vil præmierne blive uddelt:-).
Håber I vil være med på denne lille udfordring.
Bedste hilsner
Vinnie
Email 26-12-2020
Vinnie
Kære alle
Jeg håber, I alle har haft et par dejlige juledage. Der er lidt tilbage endnu, men om en lille uge går vi ind i et nyt år, som vi nok alle håber bliver, i hvert fald Coronamæssigt, bedre.
Som I ved, så har vi aflyst vores ellers hyggelige Champagnegalop, som vi jo plejer at afslutte med et glas bobler og Martins dejlige hjemmelavede kransekage. Som så meget andet må vi have det til gode til næste år:-).
Vi synes imidlertid, at der lige skal være lidt, så vi håber, at vi kan gå/løbe en tur sammen men stadig hver for sig i og omkring Stege Skov i tidsrummet kl. 9.30 - 11.30.
I det tidsrum vil der stå lidt julegodter, naturligvis forsvarligt Coronaindpakket, på bordet inde på spejdernes terrasse, som vi har fået lov til at låne. I kan tage lidt i lommen til at starte turen på, I kan også kigge ind, hvis I kommer forbi undervejs
eller tage lidt med i lommen hjem - hvis der er mere:-).
Håber vi "ses" på turen.
På bestyrelsens vegne ønskes I og jeres familier alle et rigtig godt nytår
Vinnie
S: Vi ved ikke, hvilke udmeldinger der kommer efter nytår, så i første omgang løber/går vi også sammen men hver for sig tirsdag den 5. januar. Herefter vil vi melde nyt ud.
Email 14-12-2020
Vinnie
Kære alle
Så driller coronaen os igen.
I bestyrelsen har vi derfor besluttet, at vi aflyser vores fællestræninger foreløbig til og med den 3. januar, hvortil de nuværende restriktioner løber.
Det betyder, at der ikke er den almindelige tirsdags- og torsdagstræning, samt vores nissehueløb og champagnegaloppen den 31. december aflyses.
Men vi skal stadig ud at løbe/gå ligesom i foråret, sammen men bare hver for sig, så vi vil opfordre til, at vi:
Tirsdag den 15. december starter hjemmefra kl. 18.30 og så går og løber Stege og Lendemarke rundt, som vi plejer på en tirsdag aften. Så kommer vi måske til at vinke til hinanden rundt omkring.
Tirsdag den 22. december, hvor vi skulle have haft Nissehueløb, tænker vi at arrangere et Julehyggeløb, stadig sammen men hver for sig, hvor der vil være lidt godter stillet frem forskellige steder. Nærmere information følger :-).
Tirsdag den 29. december, hvor der skulle have været fællestræning, opfordrer vi til løb/gang rundt i Stege, sammen men hver for sig. Altså start hjemmefra kl. 18.30.
Torsdag den 31. december aflyser vi som sagt den sædvanlige Champagnegalop, men også her tænker vi at lave et Nytårsløb, sammen men hver for sig. Nærmere herom senere. Så sæt fortsat kryds i kalenderen den 31. december om formiddagen.
Endelig kan vi allerede nu se, at forsamlingsloftet betyder, at vores generalforsamling med efterfølgende julefrokost, der var bestemt til fredag den 22. januar, må udsættes til efter den 28. februar. Hilsen Vinnie
Email 16-11-2020
Vinnie
Kære alle
Husk at vores Rødvinsliste starter i morgen tirsdag den 17. november, så nu er der endnu mere grund til at trodse mørke og kedeligt vejr og komme ud og få en gå - eller løbetur.
På gensyn.
Vinnie
Email 28-09-2020
Vinnie
Kære alle
Lyserød lørdag den 3. oktober aflyst.
Som I ved, har vi besluttet, at vores Walk and Talk / løb søndag den 4. oktober skal være en variant af Lyserød lørdag.
Vi mødes på Torvet i Stege søndag kl. 10, meget gerne iført noget lyserødt. Der vil også blive udleveret lyserøde bånd.
Herfra går/løber vi 6-10 km rundt i Stege/Lendemarke for at markere Brystkræftsagen.
Vi håber, at alle vil være med til at støtte sagen ved at donere kr. 50,- pr. person.
Lise Bille har lovet at være kontaktperson vedr. indsamling af penge, hvorfor beløbet kan overføres til Mobil Pay nr. 20 61 17 29. Lise vil herefter overføre det samlede beløb til Kræftens Bekæmpelse.
Vi håber, at mange vil støtte op om dette tiltag - og husk at vi skal holde afstand, når vi går/løber.
På gensyn på bestyrelsens vegne
Vinnie
Email 22-09-2020
Vinnie
Hej med jer
Vi er nogle stykker, der skulle have været i Tisvilde på lørdag, North Coast Trail, og gå en 15 km tur. Det har vi aflyst pga coronaudviklingen.
I stedet laver vi vores egen tur men på Søndag den 27. september. Flemming har lovet at lave en god tur på ca 20 km i Klinteskoven.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Jydelejet/Lake Apartment kl. 10.
Husk at tage lidt mad og drikke med.
Vi opfordrer ikke til egentlig samkørsel pga corona, men send mig evt en mail, hvis du ved, at du kommer, så vi har en ide om, hvor mange vi bliver.
Vi ser frem til en god tur:-).
Bedste hilsner
Vinnie
Email 09-09-2020
Vinnie
Hej med jer
Som I ved, er vi arrangør af denne sæsons første cross-løb, søndag den 15. november.
Vi har fundet ruten, som er omkring Geocenteret og er ca. 4 km, men vi skal den igennem igen for at få styr på nogle forskellige ting, bl.a. for at få overblik over, hvor mange vi har brug for til at stå post!
Vi løber/går den igennem på lørdag den 12/9, hvor vi håber, der er andre, der har lyst til en tur i skoven - og turen kan jo altid udvides, når vi har klaret det, vi skal:-).
Vi mødes til fælleskørsel ved Stege Skole kl. 9.30, eller ved Havrelukke, hvorfra vi starter kl. 10.
På forhåbentligt gensyn.
Bedste hilsner
Vinnie
Email 01-09-2020
Martin damkjær
Hej Ole
Ja der kommer lidt svingene 2-5 gænger og jo der er et hold om tirsdagen .
Så ses vi 😊🚶♂️
Seneste kommentarer
02.05 | 20:23
Hej Lars og Velkommen til Møn. Undskyld du først får svar nu.
Ja der er fast træning tirsdage kl 18.30 fra Stege
Skole. Send evt din mail til mig. Så kan du høre mere😊
19.04 | 12:13
Jeg er lige flyttet til Møn, og tænkte på at komme og løbe med en gang eller to for at se om det er noget for mig. Er der fællestræning om tirsdagen? ... og måske andre dage?
07.09 | 16:31
Hej Nathaniel
Du skal være så velkommen!
07.09 | 14:02
Jeg er lige flyttet til Møn. Jeg håbe at kom med på an løbe tur idag. Vi ses.